Ingredienser

Opskrift til 4 personer

Ingredienser

Skank af gris
1 stk.
Groft salt
1 spsk.
Laurbærblade
5 stk.
Øl
1 stk.
Rodfrugter (f.eks. gulerod og pastinak)
750 g
Olivenolie
2 spsk.
Timian
1 håndfuld
Evt. lidt bouillon
Salt
Friskkværnet peber
Print opskrift

Fremgangsmåde

Langtidsstegt skank med øl og rodfrugter

Tænd ovnen på 150°C. Rids sværen på skanken i tern med en skarp kniv – eller bed din slagter om at gøre det for dig. Gnub kødet grundigt med salt. Sæt laurbærblade i. Placer skanken i et ovnfast fad, og hæld en øl i bunden af fadet. Sæt fadet i ovnen i 1 time.

Klargør rodfrugterne, og skær dem i grove stykker. Tag skanken op af fadet, og tilsæt rodfrugterne. Dryp olivenolie over. Kværn med salt og peber og drys med timian. Sæt svineskanken tilbage i fadet, og sæt det hele i ovnen i yderligere 1 time og 45 minutter.
Hæld lidt bouillon i bunden af fadet, hvis al væsken fordamper. Skru ovnens temperatur op på 200°C, og giv svineskanken yderligere 15 minutter, så sværen bliver sprød. Hold øje med ovnen så den ikke får for meget.

Server skank og rodfrugter med en grøn salat og brød.

Information om kødet:
Forskanken skæres af boven lige over albueleddet, hvorimod bagskanken skæres ved knæleddet. Skanken kræver lang tilberedning på grund af det høje indhold af bindevæv.

En langtidsstegt svineskank indeholder alt det gode – dejligt mørt og smagfuldt kød og lækre sprøde svær.